Om

Om

Sound of Wellness er mig, der tager rundt i Københavnsområdet og bader medarbejdere i gonglyde. 

Jeg har i mange år selv brugt gongmeditation, som et værktøj til at geare ned efter en travl arbejdsdag eller en ophedet periode. En sea-drum var det første af mange instrumenter, som jeg fik anskaffet mig. Det er en tromme, der lyder lige præcis som bølger der rammer stranden, når den stille rokkes frem og tilbage. Skuldrene sænkes, panden slapper af…

Igennem lydterapiuddannelsen, der førte til, at jeg nu er certificeret Sound Therapy Practicioner, og den efterfølgende læringsperiode har jeg set hvad instrumenterne kan skabe i mine hænder, hvordan lyderne kan røre ved et menneske. Det vil jeg bringe ud til andre.

De sidste 20 år har jeg arbejdet i en helt anden branche, nemlig med IT indenfor finansverdenen, som udvikler, analytiker og de sidste 8 år som leder.

Det der har fascineret og motiveret mig mest i den tid, er de fremskridt som jeg gennem årene har været med til at skabe blandt mit personale. At se hvordan mennesker vokser og yder mere, når de har de bedste arbejdsbetingelser. For mig karakteriserer et high performing team ikke kun hvad der bliver leveret, men også et stærkt fælleskab, arbejdsglæde og et miljø hvor stress ikke har sin gang på… eh… gangen.

De erfaringer vil jeg gerne bidrage med til din virksomhed som en del af jeres målrettede arbejde for at skabe de optimale betingelser for trivsel.

Anneli Mortensen, 43 år,
Master of Science i Informatik, certificeret Sound Therapy Practicioner, bor i Købehavn, udpræget optimist, mor, iværksætter og keramiker.